Om Hide

Om HIDE

HIDE skjulerne består af et galvaniseret stålstativ med påmonteret aluminiumslåg og fire monterede sideplader efter eget valg.

Basis i HIDE skjuleren er et stålkryds, der kan placeres oven på eller under en flisebelægning. Gør man det sidste, vil HIDE ikke kun fremstå endnu pænere integreret med omgivelserne. HIDE bliver samtidig sikret effektivt mod tyveri.

HIDE kan købes i førende byggemarkeder og ses på Byggecentrum i Ballerup og Middelfart. Udsalgsprisen for HIDE basis 140 L er typisk 1.499 kroner inkl. moms.

Med HIDE bliver husets affaldsspande trendy

Nyt dansk design i praktiske skjulere, der forhindrer affaldsspanden i at blive et "øjebæ" i have og indkørsel. HIDE skjulerne leveres i nemme og praktiske samlesæt.

For mange husejere findes der næsten ikke noget værre end danske kommuners lyst til at placere flere og flere plastic affaldsspande ude hos borgerne. Ikke at husejerne har noget imod affalds-sortering og miljørigtig levevis, men affaldsspandene pynter ikke ligefrem i have og indkørsel.

Nu er der hjælp at hente i skikkelse af de nye dansk-designede HIDE skjulere til affaldsspande. De fås i første omgang i to klassiske varianter — enten med sorte sideplader i aluminium eller med trykimprægnerede træsider. Senere vil HIDE også dukke op i andre farver og i særlige luksusudgaver med endnu flere smarte betjeningsdetaljer.

Det er designeren Henrik Boe, som har tegnet HIDE for producenten HIDE A/S i Odense. Henrik Boe har ikke kun tænkt i farver, materialer og pæne linjer. Han har også gjort sig nogle gode tanker om affaldsspandes anvendelighed i det daglige.

HIDE låget er f.eks. fleksibelt, så det kan monteres og åbne til den side, brugeren finder mest praktisk. Desuden fås HIDE med "accessories" som f.eks. smarte koblinger mellem flere HIDE skjulere, jordspyd til let forankring osv.

HIDE sælges udelukkende som et praktisk og betjeningsvenligt byggesæt, som gør skjuleren let at transportere i en almindelig personbil. Man behøver ikke at have adgang til en trailer eller varevogn, som er nødvendige, hvis man vil transportere færdigmonterede skjulere.

HIDE sælges i to størrelser — en til affaldsspande fra 110 til 140 liter og en større model til spande på 180 til 240 liter. Dermed passer HIDE til alle gængse udendørs affaldsspande.

Bliv kontaktet af HIDE A/S

Dine oplysninger videregives ikke til 3. part.